Brug af Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Klik og læs mere.
OK

Salater og pålæg

Delikatessen tilbyder hjemmelavet pålæg, spegepølser og delikatessesalater

Vores delikatesse byder bl.a. på mange forskellige varianter af lækkert hjemmelavet pålæg, specialiteter, spegepølser, hjemmelavede salater og meget andet.

Alt i alt masser af inspirerende lækkerier til madpakken, en lækker frokost, samt både til hverdag og fest.

Alt produceret af en rigtig god råvarekvalitet – hjemmelavet, og efter egne gode opskrifter.

Vi har altid produceret hjemmelavet – både gammeldags og mere nytænkende – pålæg, på den bedste håndværksmæssige måde. Vi sætter en stor ære i at kunne tilbyde produkter uden en masse tilsætningsstoffer – og Vi bestræber Os på at producere så meget glutenfri – som overhovedet muligt.

Ligeledes er vores leverpostejer produceret efter opskriften som har været brugt i butikken i mange mange år.

Delikatessen byder udover de lidt traditionelle pålægsvarer på et stort udvalg indenfor røgede specialiteter.

Her kan Vi fremhæve vores røgede oksecappacio, Højslevskinken, røget vildt ol. Pålæg som er lækkert både til tapas, forret eller som traditionelt pålæg.

Vi har i mange år været kendt for et uovertruffen pølsemageri, de opskrifter og traditioner har vi i bedste stil ført videre og det har efterhånden givet et stort udvalg af hjemmelavede spegepølser, kødpølser og grillpølser fra eget pølsemageri. Vi er meget stolte over vores pølsemageri som har modtaget mange medaljer gennem tiden bl.a.

• Guld, sølv og bronce i 2010.
• 4 Guldmedaljer i 2011.
• Danmarks bedste grillpølse i 2011.
• Danmarks bedste spegepølse & Danmarks bedste rullepølse i 2012 (Meksikanske spegepølse & Gammeldags rullepølse)

I 2013 vandt vi Publikumsprisen ved Nordic food challenge med vores lækre nordiske kartoffelspegepølse.
Vores lækre spegepølser, leverpostej o.l. kan findes i lokale forretninger, bla: i Viborg, Skive, Hald, Århus samt i specialforretningerne; Lynhjems eftf. I Lyngby og Helsingør.

Vores spegepølser kan ligeledes findes på vores webshop